I min egenskab af formand for dyreværnsforeningen for Alle Dyrs Ret tillader jeg mig at bede ombudsmanden tage stilling til, om Justitsministeren med den tilladelse til rituel slagtning uden bedøvelse, han har givet i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994, som ændret ved bekendtgørelse 1997-06-24 nr. 550 og bekendtgørelse 1997-11-19 nr. 849 om slagtning og aflivning af dyr, har overtrådt Grundlovens § 69, der lyder:
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
Det er undertegnedes opfattelse at der foreligger en sådan overtrædelse, idet jeg henviser til nedenstående begrundelse.
Justitsministerens baggrund for at give nævnte tilladelse til slagtning uden forudgående bedøvelse fremgår af papiret: Udtalelse om rituelle slagtninger. Det Dyreetiske Råd. April 1997, idet ministeren i 1997 benyttede denne udtalelse som motivering for den tilladelse til ritualslagtning, uden forudgående bedøvelse, som han har givet i ovennævnte bekendtgørelse med nævnte senere ændringer.
Det er for mig helt grundlæggende, at Justitsministerens / Det Dyreetiske Råds udgangspunkt for deres stillingtagen fremgår af fjerde afsnit i bilag 2, (signeret af Flemming Bager, dyrlæge, Statens Veterinære Serumlaboratorium, og Martin Lauritzen, Overlæge Dr. Med. Speciallæge i neurofysiologi, Københavns Amtssygehus, Glostrup) til det Dyreetiske Råds udtalelse (citat):
Der findes ikke objektive metoder til måling af angst eller frygt eller af smerteopfattelse hos dyr under slagtning. Aktiviteten i hjernebarken, herunder dens evne til at reagere på udefra kommende stimuli, kan registreres ved hjælp af objektive metoder, følgeslutninger om tidspunktet for tab af sanseevne forud for ophør af aktivitet i hjernebarken er rent spekulative. (citat slut)
Med ovenstående er det fastslået, at Justitsministerens
/ Det Dyreetiske Råds vurdering af om dyrene i det hele taget lider
ved ritualslagtning, og - bekræftende fald - hvor meget de lider,
af videnskaben karakteriseres som rent spekulativt, og denne vurdering
har derfor som sådan ingen relevans for andre end Justitsministeren
og Det Dyreetiske Råd selv. Hvad dyreværnlovens bestemmelser
vedr. slagtning angår, må det herefter fastslås, at Justitsministeren,
i den strandende strid om ritualslagtning, ikke i sin egenskab af fagminister
kan træffe nogen afgørelse på et objektivt grundlag.
Han kan ikke som fagminister for dyreværn træffe et objektivt
valg mellem en religiøst funderet etik - trossamfundenes - og en
"verdslig" etik - den traditionelle danske - som vel i den sidste ende
søger sin oprindelse i den kristne religion, og som dyreværnsloven
giver sit udtryk for i bestemmelsen om, at aflivning af dyr skal ske så
hurtigt og smertefrit som muligt.
I parentes bemærket giver bestemmelsen "så hurtigt som
muligt" den eneste mulighed for en objektiv sammenligning mellem en traditionel
slagtning med bedøvelse og rituel slagtning uden bedøvelse,
men den mulighed har ministeren renonceret på Det Dyreetiske
Råds redegørelse. Og grundloven har taget højde
for en sådan situation med § 69.
Til underbygning af min påstand, at Justitsministeren uretmæssigt har tiltaget sig ret til at ordne to udenfor folkekirken ståendes trossamfunds religiøse forhold, henviser jeg til udtalelse om rituelle slagtninger, Det Dyreetiske Råd. April 1997.
jeg citerer specielt fra udtalelsen:
For at det ud fra en etisk betragtning overhovedet kan komme på
tale at afvige fra dette Princip (dyreværnlovens krav om så
hurtig og smertefrit aflivning som muligt ved slagtning, af Justitsministeren
selv fortolket som bedøvelse inden aflivning) må der
være tungtvejende modsatrettede hensyn.
I vor kultur bekender vi os til en tolerance i religiøse spørgsmål. Vi respekterer det enkelte menneskes religiøse overbevisning, og der skal meget stærke grunde til at gribe ind de aktiviteter, som forbindes med religionsudøvelsen.
Rituel slagtning uden bedøvelse er en vigtig forudsætning for, at ortodokse jøder og en del medlemmer af de islamiske trossamfund kan leve i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning.
Et eventuelt dansk forbud mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse vil næppe hindre jøder og muslimer i at importere kød fra rituelt slagtede dyr, men det kan blive opfattet som om at samfundet ikke respekterer den pågældende side af religionsudøvelsen.
Det er Det Dyreetiske Råds opfattelse, at hensynet til respekten for (der menes nok hensynet til og respekten for!) muslimers og jøders religiøse overbevisning er tilstrækkeligt tungtvejende til, at man ikke uden videre kan afvise rituelle slagtninger uden bedøvelse. (citat slut)
I ovenstående og rådets udtalelse i øvrigt fremgår det, at det som Justitsministeren har set som sin opgave, ikke så meget har været at sikre trossamfundenes mulighed for at fortære rituel slagtet kød, (dette vil nemt kunne importeres), som det har været hans ønske at sikre trossamfundenes mulighed for religionsudøvelse.
Uanset at det ikke har noget med sagens egentlige substans at gøre,
tilader jeg mig at slutte med at gøre opmærksom på en
meget ulykkelig konsekvens af Justitsministerens handlemåde.
Som Justitsministeren har udformet sin tilladelse, og som han administrerer
den, er det blevet sådan, at skellet mellem de omhandlede trossamfunds
religiøse ritualer og almindelig dansk slagterivirksomhed er udvisket.
Jeg citerer igen fra Det Dyreetiske Råds udtalelse §
7 anden spalte, andet afsnit :
Slagtning efter den anden metode (rituel slagtning uden forudgående bedøvelse) udføres på enkelte fjerkræslagterier og et enkelt kreaturslagteri, som har anmeldt dette til veterinærdirektoratet. Slagtningerne udføres med henblik på afsætning af kødet til herboende muslimer og jøder, men også med henblik på eksport til muslimske og jødiske forbrugere, som ikke accepterer slagtning med forudgående bedøvelse af slagtedyret.
Der er ikke fastsat bestemmelser, der begrænser omfanget af de rituelle slagtninger, der udføres i henhold til § 7 i førnævnte bekendtgørelse (Nr. 1037), og der er ikke regler om særskilt opgørelse eller indberetning af antallet af de rituelt slagtede dyr, ligesom der ikke er fastsat begrænsninger for afsætningsområdet eller krav om særlig mærkning af kødet (citat slut).
Justitsministeren tillader også enhver uden for trossamfundene
at deltage i rituel slagtning.
Dette til trods for at han angiveligt har handlet i den religiøse
tolerances navn. Og hvad mere er: Ministeren påbyder ligefrem
i sin bekendtgørelse, at ritus skal udøves på et almindeligt
dansk eksportautoriseret slagteri.
Resume:
Ministeren har benyttet sin fagministerielle bemyndigelse - bemægtigelse
til at fastsætte nærmere regler for slagtning og aflivning
af dyr - til at ordne visse religiøse forhold for to fra folkekirken
afvigende trossamfund. Til den ende har han accepteret Det Dyreetiske
Råd (redegørelsen §8, næstsidste afsnit) at lovens
håndhæver (det er ministeren selv) skal kunne dokumentere risiko
for stærk smerte og anden intens lidelse for at forbyde en slagtemetode.
Han har accepteret denne betingelse til trods for, at Rådet selv
har oplyst ham om, at en sådan dokumentation er umulig (redegørelsens
bilag 2, afsnit 4). Han har dertil negligeret muligheden for objektiv
måling af aflivningens hurtighed.
Med andre ord:
Ministeren har ordnet trossamfundenes religiøse forhold ved
at omordne resten af samfundets etiske forhold. Han har overskredet
sin kompetence i enhver henseende.
Med venlig hilsen
Axel - Erik Sørensen
Gl. Køge Landevej 268, 3 sal, B
2650 Hvidovre
Alle Dyrs Ret (Åbner hjemmesiden i et nyt vindue).