Dyreforsøg 

Daglig lider 5000 dyr en pinefuld død i Tyskland i forbindelse med dyreforsøg.  

Årligt lider 100 millioner dyr en pinefuld død i Verden i forbindelse med dyreforsøg.  

Daglig dør 44 mennesker i Tyskland af uventede bivirkninger fra lægemidler, godkendt som sikre gennem dyreforsøg.  

Det er ikke middelalderen, men nutidens realitet !!

I "Videnskabens" tjeneste og til  "menneskets vel"  bliver dyr forgiftet, opereret, inficeret med sygdomsfremkaldende virus og bakterier, samt radioaktivt bestrålet i forsøgslaboratorierne. 

Deres kranier bliver udmejslet, deres hjerner irriteret, deres ben brækket eller savet itu - de bliver blindede eller holdt i mørke.  

Aber hvis de kan skaffes, hunde og katte bliver anvendt som levende måleinstrumenter, forsynet med operativt indførte metaldele og slanger.  Deres lidelser bliver fastholdt i endeløse protokoller.  

Årligt verden over - 100 millioner gange - vanvittige mord og misbrug af dyr.  

Det foregår også her i Danmark.  

Dyreforsøg  i  2008 i Danmark

I 2008 var der 446 personer, der havde tilladelse til at foretage dyreforsøg.  Dyreforsøgstilsynet har aflagt 40 besøg i form af inspektioner og demonstrationer på institutioner og i virksomheder med ca.  380 tilladelsesindehavere.  17 inspektionsbesøg var uanmeldte.  I de fleste tilfælde er flere tilladelsesindehaveres aktiviteter blevet inspiceret ved samme besøg.  

Beretningen indeholder endvidere statistiske oplysninger om dyreforsøg, der er udført eller påbegyndt i 2008, idet forsøg kan løbe over flere år.  Statistikken angiver kun antallet af dyr der er indgået i forsøg, der er igangsat i 2008, uanset om tilladelsen er meddelt i 2008 eller i tidligere år. Af statistikken for 2008 fremgår, at der i 2008 er anvendt ialt 338.285 dyr til forsøg, mens tallet for 2005 var 365.940 og for 2004 var 351.024.  

Cirka 82 % af årets forsøgsdyr er mus og rotter.  Herudover udgør fisk, grise, fugle, kaniner, marsvin og andre gnavere de største grupper.   I de forsøg der blev igangsat i 2008, blev der anvendt 403 hunde og 13 katte, mens der ikke blev anvendt nogen aber, da der ingen kunne skaffes til formålet.  

Der er intet oplyst om dyrenes lidelser og om, hvordan de blev maltrakteret.  Alt foregik i den hellige humanismes navn.  For at forebygge tortur f.eks.   Her var munden lukket med syv segl.  Man skal være pervers sadist for at deltage i dyreforsøg.  De fleste forsøg er til ingen verdens nytte.  Gud ved om de sover godt om natten, disse 446 personer der har tilladelse til at foretage dyreforsøg.  Gud ved hvad de drømmer om.  Hvorfor lever og boer de 100 % anonymt? 

Vibens Waterloo 

Herhjemme - hvor tilbagegangen af Viber har været meget markant, omfatter bestanden nu næppe mere end 45.000 par, og der er i dag store områder uden viber.  Tilbagegangen har gjort, at Viben er optaget som opmærksomhedskrævende på den såkaldte "Gullisten", listen over dyr og planter, der er i tilbagegang.  

Nedgangen skyldes ikke alene, at de bedste ynglepladser - enge og strandenge er blevet afvandede og opdyrkede.  Også i agerlandet er arten gået voldsomt tilbage.  Her yngler der således kun en femtedel så mange, som der gjorde for 25 år siden.  

Årsagerne skal primært søges i ændringer inden for landbruget.  Markerne drives stadig mere intensivt med anvendelse af sprøjtegifte og kunstgødning, ligesom mange fugtige lavninger er blevet drænet og inddraget i kornproduktionen.  Samtidig bliver der flere kvægløse brug, så græsarealerne forsvinder.  

Hvor græsningen er opretholdt, påbegyndes den tidligere, fordi dræning og gødskning af engene betyder en hurtigere og øget græsvækst.  Det gør, at kreaturer kan sættes tidligere på græs og i større antal på samme mark end før, hvilket medfører, at et øget antal reder trædes itu.  Insekter og orm udgør Vibens hovednæring, men også snegle, frøer og plantedele ædes gerne.  Ungernes føde består især af bladlus og andre mindre insekter samt deres larver.  Alle disse fødedyr er sprøjtet væk.  Fugle og deres unger, der opholder sig sådanne steder - de dør af sult.  

Arlas grønne revolution 

Kobesætningerne er blevet store - op til 1000 malkekøer i en stald. En ko kan kun kende/genkende 30 artsfæller. De resterende 970 er fremmede individer.  

Man kan ikke lukke 1000 malkekøer på græs på en gang. Det er der ikke fysiske rammer til.  

Den grønne revolution består i, at malkerens blå kedeldragt bliver skiftet ud med en grøn.  Væggene i kotellet bliver malet grønne, alt inventaret bliver malet grønt. Arla er sponsor for fodboldlandsholdet, der spiller på en grøn bane. Så smager fuglen lidt af fisk. Men køerne bliver inde - hele tiden.  

De økologiske køer kommer på græs flere måneder om året. Forbrugerne ønsker danske økologiske varer.  Dansk økologisk mælk.  Uden sprøjtemidler, kunstgødning og andre giftstoffer.  Køb økologisk -  det er godt for dig - det er godt for køerne.  

Dyrplagesvineri 

Der slagtes 26,3 millioner svin i Danmark (2007). Ca. 39,5 % af disse svin får sygdomsbemærkninger på slagteriet. I 1970 var det 12%.  Det svarer til 10 millioner 257.000 grise, der må renses ud i efterkontrollen for produktionssygdomme.  

De vigtigste sygdomme er sår, bylder, halebid, ledbetændelse, brok nysesyge (deforme tryner), brysthindear. Bylderne sidder i lunger, lyske, bug, hals, hoved, kæbe, hud, bækken, brysthule og skamkirtel.  

I følge paragraf 1 i dyreværnsloven skal husdyr beskyttes bedst muligt mod: 
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.  
Alle forhold er overtrådt i følge dyreværnsloven.  Dyrene skal have mere plads, mere luft og mere lys i staldene.  Dyr skal leve i harmoni med sig selv, evt. artsfæller og omgivelserne.  

Er en gris der har været syg, ligeså god at spise som en gris der altid har været sund ? 

Svin - Stikprøvekontrol - Antibiotika 

I svineproduktionen steg forbruget af antibiotika 6,3 procent fra 91 tons i 2006 til 97 tons i 2007 svarende til en stigning på 3,9 procent pr. kg.  svinekød produceret.  Voldsom stigning.  

Der slagtes 26,3 millioner svin i Danmark (2007).  Heraf foretages 20.000 stikprøver af slagtesvin om året.  Der findes 1 - 3 positive prøver om året. SIC!.  
Hvorfor? 
Prøverne bliver udtaget af de mest sunde grise overhovedet.  
Derfor.  
Prøverne bliver aldrig udtaget af sygeligt udseende grise eller grise der ser mistænkelige ud. Det er alt for besværligt.  (Eksportstop, politianmeldelse, rapportskrivning) !!!!

DANSK SVINEPRODUKTION 2006 - 2007

7 millioner grise dør i danske produktionsstalde inden slagtning !!
4.4 millioner grise eksporteres levende. Det svarer til 10.000 grise om dagen. 
En grisetransport kører med 1.115 grise.  Hovedvogn: 3 etager.  Anhænger: 3 etager. 
Prisen er 200,00 kr. mere pr. gris end der fås i Danmark.  Merfortjeneste pr. transport er 200.000,00 kr.

22 millioner grise slagtes i Danmark. Ca. 35 % af de 22 millioner grise får sygdomsbemærkninger på slagteriet. Det er ca. 7 millioner grise, der ikke er reelle. Dette tal var 12 % i 1970!!

De udlevede søer betragtes som spildprodukter på linje med burhøns. 25 % af samtlige søer går til destruktion.
Danish Crown har eget forsikringsselskab:  Galt hedder det. Det betyder kastreret hangris.
Man kan forsikre sig mod alt i Galt. I 2006 anvendtes 114,5 tons antibiotika i dansk svineproduktion. Grisene strutter af penicillin.

I 2006 blev fire hollandske dyrlæger smittet med multiresistente stafylokokker i svinestalde ("hospitals-stafylokokker"). Sårene kræver langvarig konservativ behandling, da intet antibiotika virker. stafylokokker findes især i åbne skuldersår hos søer.

Om et år er der penge i amerikanske oliesvin. Da regner det amerikanske olieselskab Conoco Phillips med at fremstille diesel af grisefedt og alt andet fedt. Grisefedt er mættet dyrisk fedt, der er med til at øge blodpropdannelsen i organismen. 

Vi ligger stadig under for den ødelæggende og helt igennem hovmodige forestilling, at mennesket er skabelsens højdepunkt og ikke blot en del af den, og at det derfor har lov til hvad som helst. F.eks.: at lade sig nøje med det accepterede i stedet for at vælge det acceptable.

Man behøver ikke at acceptere løgnen.  Det er nok, at man har accepteret livet med den og i den.  Derved bekræfter man nemlig systemet,  opfylder det,  skaber det,  er det. 
 
 

GRISEFEST

Hold en grisefest med nye egnsretter. Kvaliteten i den danske svineproduktion bidrager nu aktivt til udviklingen af dansk madkunst. "Jeg er stolt over, at vi i Danmark har så mange innovative svineproducenter, der er med til at udvikle den danske gastronomi," udtaler Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, og henviser til nye retter som 

HUSDYR ELLER FABRIKSPRODUKTER

Også husdyr kan lære at leve under forhold, som ikke passer til dyrene. Men der er grænser. Bliver miljøet i for høj grad forkert, opstår lidelse, stres og måske sygdom og død. 
Dyrene skal have:  Mere plads,  mere luft,  mere lys  !!!!!

"Burhøns og udtjente søer er spildprodukter", siger landbruget. 
.

Navneforandring i Dansk Landbrug 

Slagtekyllinger betragtes ikke som levende væsner, men som industriprodukter fastslår afdelingschef i Det danske Fjerkræråd Thorkil Ambrosen.

Præsidenten for Landbrugsrådet Peter Gæmelke kalder udtjente grisesøer for spildprodukter.
De Herrer har været for længe i erhvervet. Man må ikke håbe, at tendensen breder sig. Dyreværnsloven gælder stadig.

Det er ikke lige meget, hvem der passer kalvene. 

"Blid kærlig pleje" betyder meget

Kalvedødeligheden er på
6,3 % hvis kalvene passes af kvinder 
8,4 % hvis kalvene passes af børn
8,8 % hvis kalvene passes af landmanden 
11,7 % hvis kalvene passes af fodermester

ATMOSFÆREN I ET KYLLINGEHUS. 

I løbet af de 6 uger kyllingerne er i huset, bliver der ikke skiftet underlag og muget ud. Til trods for mekanisk ventilation bliver luften fuld af ammoniak, støv og mikroorganismer. Det påvirker kyllingernes lunger. 

Et helbredsstudie af denne luft for kyllingefarmere blev udført. 70 % af kyllingeproducenterne havde betændte øjne, næsten 30 % hostede regelmæssigt og næsten 15 % havde astma og kronisk bronkitis. Som et resultat advaredes kyllingeproducenterne til at bruge så lidt tid som muligt i deres stalde og at bruge respirator, når de gik ind i stalden.

Men studiet sagde intet om respiratorer til kyllinger.

ØKOTOKSIKOLOGI - PESTICIDER OG KEMILOV 

I forbindelse med en undersøgelse af nedbrydningsprocessen er det værd at bemærke, at nogle stoffer, herunder også nogle pesticider kun nedbrydes langsomt, og at der i en række tilfælde efterlades svært nedbrydelige stoffer og nedbrydningsprodukter i jorden, som kan være væsentlig mere stabile og giftige end det oprindelige stof.  Et pesticids nedbrydning, er derfor på ingen måde fuldt belyst før en fuldstændig omdannelse til naturligt forekommende og ikke-giftige nedbrydningsprodukter er påvist. 

Minimidlerne har mindre tilbageholdelse og mindre nedbrydning i de øverste jordlag. 35-45 % af de undersøgte boringer indeholder et eller flere stoffer, når de analyseres for mere end 20 pesticider og deres nedbrydningsprodukter. 

En lov der skal klarlægge disse problemer kræver meget armsved og hårdt benarbejde. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre! !

HÅRD  KONKURRENCE. 

En svinefabrikant fortalte mig følgende:  Da jeg havde de drægtige søer bundet inde i stalden, havde jeg betydelige tab pga. hudafskrabninger, tarmslyng, lammelser, sår og hofteproblemer.
Ude har jeg kun få lamme søer og minimal skade pga. slagsmål.

En canadisk landbrugsforsker har netop konstrueret en mekanisk so. Det gør pattegrisenes antal uafhængige af antal patter hos soen.  Man får soen til at superovulere med hormonbehandling og forudser en griseproduktion på 45 grise pr. so pr. år i stedet for 16. Grisene frarøves deres mødre og bliver sat i bure.
Soen bliver en maskine der skal pumpe grise ud som en pølsemaskine, sagde en slagteridirektør fra Walls Meat Company.

Jeg siger:  mere plads, mere luft, mere lys.

TRANSPORTSYGDOMME: GRISE. 

Afhænger af de klimatiske betingelser under transporten, dyrenes behandling, foder og vand indtagelse, motion, socialt liv, transport måde, miljøændring, rejsens varighed. Slagsmål med døden til følge. 
For hver 5 timers kørsel taber en slagtegris 1 kg.  -  en torvegris noget mere.

Måske det skulle afprøves på mennesker. 

BURHØNS.  Jeg har nøje iagttaget høns holdt på den maner.  For mig at se er de utilpasse og ikke sunde. Kammen er bleg og livløs, med undtagelse af enkelte, unaturligt stærkt farvede pletter.  "Burkyllingen" synes at gå fra forstanden på det tidspunkt hvor den normalt vil forlade moderen, og på egen hånd gå på jagt efter føde i vegetationen.

En høne efter flere måneders indespærring i de små bure

Den samme høne efter den er flyttet til mere neutrale og dyrevenlige omgivelser

Ja, man kan bogstaveligt sige at "koncentrationslejrene" bliver en slags hønse-galehuse. Hønsenes øjne skinner gennem tremmerne som sindssyges. Stik hånden indenfor tremmerne, og den bliver hugget ondskabsfuldt gang på gang.  Ikke den forsigtige, undersøgende hakken som en normal høne vil udføre af ren og skær nysgerrighed, men en hakken som er alvor, med lyst efter blod, som de i deres galskab tørster efter. De trækker fjerene ud af hinanden, og hakker grådigt efter små stykker kød eller blod der sidder tilbage på huden.

Gødningen får lov til at ophobe sig under burene, hvilket giver god grobund for fluer. Spredning af sygdom er voldsomt forøget, især om sommeren. Nedsat ventilation giver øjenskader og endda blindhed hos burhøns, og tillige giver det mindre æggehvide i ægget. Høje ammoniakkoncentrationer giver dårlig ægkvalitet med tynde hvider og plettede blommer. Æg opsuger ammoniak, der giver højere ph og dårligere ægkvalitet. 

Skønt opmærksomhed til dyrevelfærd og human behandling kan forøge produktiviteten er der ikke nogen sammenhæng mellem de to.  Af 26 hårdt sårede burhøns fortsatte 50 % med at lægge æg, når de fik hver deres bur for at beskytte dem mod yderligere overfald. Deres sår blev ikke behandlet.

Producenterne hævder ofte, at produktiviteten er et ufejlbarligt tegn på sundhed og almindeligt velvære. Dette er ikke sandt og af etiske grunde skulle staldbygninger laves efter at optimere både produktivitet og dyrevelfærd.

En sikker måde at forgifte blodkarrene på !!

Gå langt uden om animalsk fedt. Det er den virkelige skurk, når det drejer sig om hjertesygdomme. Det ødelægger blodkarrene ved at øge kolesterolet i blodet, gør blodet mere klumpende og undertrykke de blodpropopløsende mekanismer, så blodkarrene tilstoppes og forsnævres. 

Befolkninger, der spiser meget animalsk fedt, har den højeste forekomst af kranspulsåresygdom i verden.  Og en øget indtagelse af animalsk fedt fører til en øget forekomst af hjertesygdomme. I befolkninger, hvor 3-10 procent af det totale kalorieindtag består af animalsk fedt, forekommer ikke ret mange hjertesygdomme. Indtagelse af mere mættet fedt fører til et markant og stigende antal dødelige hjertesygdomme.  I USA og andre vestlige lande tegner det mættede fedt sig ofte for foruroligende 15 - 20 procent af kalorieindtaget. 

Andre gode nyheder:
Man kan rette op på sine fejltagelser og åbne sine tilstoppede blodkar ved at udelade animalsk fedt.
En række undersøgelser viser, at man ved at skære ned på det animalske fedt kan bidrage til at standse dannelse og vækst af de fedtaflejringer, der tilstopper blodkarrene - ja, man kan endda få eksisterende fedtdannelser til at mindskes.

NÆBKLIPNING. 

Næbklipning foretages af avlshøns, æglæggere og fedehøns, og bliver betragtet som et middel til at undgå udbredte sår og dødsfald. Det har ingenlunde udryddet kannibalisme og pigge-ud dødsfald, der stadig er et velkendt problem efter næbklipning. En fugl med studset næb pigger blot mere, til den har lavet sit mærke, (og i processen bruger mere energi til uproduktiv bevægelse!).

Med god pasning (tilstrækkelig plads) og selektiv avl for lav aggression, er næbklipning unødvendig.
Det øverste kæbeben hos en fugl, består af et tyndt lag horn der dækker en benstruktur. Mellem hornet og benet er der et tyndt lag meget følsomt blødt væv. 

Den varme kniv der bruges til afhorning skærer igennem dette kompleks af horn, ben og følsomt væv fremkaldende alvorlig smerte. Det bliver til en fantomsmerte, - resten af livet. 

Der er tale om dyrplageri !!

MIT LIV SOM KONSULENT-DYRLÆGE, KVL-MODELLEN. 

jeg fik job ved et landsdækkende dyrlægefirma. Opgaven var at forsyne alle bønder med medicin. Svinefabrikanterne fik en recept, de skulle have så meget medicin.

Kvægfolkene måtte ikke få antibiotika, det var ulovligt, men de fik det hver gang. Hvis de betalte kontant uden kvittering.  Nogle kom så senere i tanker om, at de ingen kvittering havde fået og ringede til hovedkontoret. Så blev vi kaldt ind for at underskrive en kvittering.

Pengene beholdt vi, og ellers skete der ikke noget. De tilhørte ellers ikke godheds-industrien. 20 mand dækkede hele Danmark. Jeg tror ikke importlandene havde nogen anelse om, hvad vi hældte i grisene af medicin.

Og nu dør folk af det. Ikke sjovt vel? Men der er penge i det - mange penge. En svinefabrikant tjente i tilbage i år 2001 netto 700.000 kr. Gør det så noget med nogle lig?  -  Nej vel!

En syg dyrlæge sendte bud efter doktoren og sagde til ham: 
- Når jeg får patienter til behandling, kan jeg ikke spørge dem om noget. Jeg må støtte mig til min erfaring og viden. Lad mig nu se, om du kan gøre mig kunsten efter, uden at stille et eneste spørgsmål !
Lægen undersøgte ham uden et ord, skrev en recept ud og sagde:
- Hvis dette her ikke har hjulpet i løbet af en uges tid, bliver vi desværre nødt til at aflive dig! 

PESTICIDER I MÆLK. 

Al mælk, der ikke er økologisk, indeholder pesticider. Rester af pesticider kan give afsmag og bitter kemikalieafsmag, - det er sundhedsskadeligt for mennesker og kan være syrningshæmmende i mælken.
Derfor burde det overvejes at undersøge al mælk for pesticider fra ikke økologiske malkekvægsbesætninger hver 3. måned.

REJSELYSTNE SVINEPRODUCENTER. 

Til svineproducenter der agter at flytte til østlande: Husk at tage grisene med. For lidt og for meget fordærver alting. Der er 25 millioner svin i Danmark. Det er alt for mange, - 6 millioner ville være mere passende - kvalitetsgrise forstås.

Heroppe nordvest på, har vi en Høfde 42 med et stort kemikaliedepot stammende fra Cheminova. Med direkte afløb til Vesterhavet.  Det ejendommelige ved dette depot er at det er et evighedsdepot. Der løber tonsvis af kemikalier i havet hvert år, og der er lige meget i depotet. Ingen kan finde ud af, hvor det kommer fra, - mærkeligt ikke. 

To gange gravede offentlige myndigheder ved Høfde 42 sidste år med store maskiner, men de opgav begge gange, - Århus Universitet åndede lettet op.

Alt fiskeri er indstillet ved Høfde 42. Alle fisk er døde. Al badning er forbudt. Og Cheminova fortsætter deres kemiske forurening. Harboøre Tange - det er stedet. Ny placering for 40 nye sommerhuse. Eller var det 160?  Det er med at få skjult skidtet, ikke sandt.

Kan vi virkelig være det bekendt? Kom til Danmark og få en sveden næse! Hvem skal nu betale? - for det er vel det det kommer an på. Det ligger måske i for stor afstand fra København? Det er Århus Universitet, der er ejeren. Virksomheden er 100 % sundhedsskadelig: fremstiller kun skadelige pesticider og andre kemikalier - samt krigsgasser til Irak. 

Danmark kan nok klare sig økonomisk uden den virksomhed. Gør noget ved det.

KRÆFT 

30.000 personer får kræft hvert år. l5.000 af disse dør. Kræftårsager: fysiske, genetiske, miljømæssige, psykiske, sociale, sjælelige. Man er selv herre over dem alle undtagen de genetiske. Styrk det raske og immunsystemet.

Stress tærer på kræfterne og hæmmer immunsystemet. Fremmer kræft: frygt, sorg, belastninger. Hvis et menneske har vanskeligt ved at rumme og udtrykke fjendtlighed og vrede, opstår uløste spændinger, der kan give kræft.  Tænk over det før du lukker munden op. 

DYRETRANSPORTER 

Det er ofte blevet foreslået, at man skulle indføre en tidsbegrænsning for dyretransporter på maksimalt fire timer. En sådan bestemmelse ville være ønskelig ikke blot af dyreetiske grunde, den ville også være med til at forhindre, at smitsomme sygdomme blev spredt over store geografiske afstande.

De etiske betænkeligheder har at gøre med en række aspekter af det intensive husdyrhold. Ifølge statistikker fremstillet af FAO (Food and Agriculture Organization, FN-organisation for landbrug
og ernæring) blev der tilbage i 1998 i hele verden slået cirka 45 mia. dyr ihjel til kødkonsum, deraf 290 mio. kreaturer, 1,1 mia. svin, 802 mio. får og geder og 41 mia. stykker fjerkræ. 

Med en samlet verdensbefolkning på seks mia. mennesker giver det i gennemsnit syv til otte dyr pr. person om året, men de fleste dyr pr. indbygger dør i industrilandene. Selv i relativt små industrilande som Østrig slås der hvert sekund døgnet rundt adskillige dyr ihjel til kødkonsum. 

Disse tal medregner dog ikke de dyr, der dør før slagtning på grund af sygdom, tilskadekomst, tørst eller kvælning på bedriften eller under transport. I USA sættes denne andel til 11 % af slagtedyrene, hvilket svarer til 1 mia. dyr om året. Smart ikke?

TRANSPORT SVIN. 

Ved kørsel af fedesvin kan dyrene, når der anbringes for mange i vognen, puffe og trykke hinanden således under deres stadige uro, at enkelte af dem bliver udmattede og lægger sig eller falder om, hvorved de da kan blive trådt ned og navnlig på varme dage, hurtigt dø.

Fysiologisk sker dette:  øget hjertefrekvens, vægttab, skrammer, sår, fysisk hensygning og død. Øget stresshormon og adrenalin samt ammoniakindhold i muskulaturen. Øget hormonindhold giver lidelser i sig selv. Akut hjertedegeneration pga. øget blodgennemstrømning i de tidlige stadier af GAS, (General Adaptation Syndrome).

Det koster forsikringsselskaberne 25 millioner kroner årligt at erstatte grise døde under transport til slagteriet. Transportafstanden til slagteriet for ovenstående betragtninger er max. 50 km. Jo længere afstand desto flere skader. Grisene er mere modtagelige for PSE-syndromet ved lange transporter. Lange transporter giver overanstrengelse. 

Barnløshed

Pesticider forårsager barnløshed, da pesticiderne ødelægger forplantningsorganerne og fremkalder sterilitet. Har du spist kød, mælk og korn, der indeholder pesticider kan du blive steril. Få taget en blodprøve på fertilitetsklinikken. Spis lidt men godt. Pesticider giver også kræft. 

MEJERIPRODUKTER 

Laktose er sukkerstoffet i mælk, som skal nedbrydes under fordøjelsen. Dertil bruger vi et enzym, der hedder laktase. Produktionen af laktase påbegyndes allerede i fosterstadiet og er på sit højeste kort efter fødslen. Overstiger laktosemængden (mælkesukker) laktasekapaciteten i tyndtarmen, kan mælkesukkeret ikke nedbrydes og fortsætter ufordøjet til tyktarmen. 

Den normale bakterieflora her reagerer på dette ved at sætte en gæringsproces i gang af mælkesukkeret, som omdannes til gas, kuldioxid og mælkesyre. Følelsen af oppustethed opstår og gas, kramper eller tynd mave, kan være resultatet.

Undersøgelser har påvist, at flertallet af mennesker er ude af stand til at fordøje laktose. Mellem 2 og 4 års alderen sker der hos flertallet en reduktion af laktasemængden i tyndtarmen, dette sker for øvrigt hos de fleste pattedyr kort efter afvænning fra diegivningen.

Den hårde maskinbehandling af mælken under homogeniseringen knuser fedtkuglerne så meget, at det er meget let for fedtet at trænge ind i lymfesystemet. Den ekstra belastning på dette udrensningssystem kan være en af årsagerne til mange ubalancer, bl.a. mellemørebetændelser, allergier, åreforkalkning og fedme.

Mennesker fordøjer yoghurt og visse ostetyper, (emmentaler, cheddar og gedeost), bedre end andre mælkeprodukter, da der under fremstillingsprocessen tilsættes bakteriekulturer.

Mennesket er iøvrigt det eneste pattedyr, der indtager mælkeprodukter fra andre dyr som voksen.

ER MÆLK SUNDT ? 

Blandt mennesker af nordeuropæisk oprindelse lider 70 % af mælkeallergi. De får vekslende diarre og luft i maven med ømhed, når de drikker mælk. De defineres som syge. Men set fra en genforskers synspunkt er det alle mælkedrikkere der er sygdomsramt. De er mutanter.

Mennesket var oprindelig født med en ganske naturlig og fornuftig fysisk reaktion mod at drikke mælk. Den blev, som det sker for mælkeallergikere i dag, udviklet i 1-3 års alderen. I menneskehistorisk perspektiv var det en god måde at få børn til at holde op med at die.

Men under menneskets udvandring fra den afrikanske vugge ændrede livsbetingelserne sig, og på et tidspunkt har det været et spørgsmål om overlevelse at kunne drikke mælk hele livet. Det er kun mellem 10.000 og 20.000 år siden, at mennesket indledte mutationen fra mælkeallergiker til mælkedrikker.

Drik kun økologisk mælk, men prøv at undlade at drikke mælk i 14 dage til 6 måneder og se om
du er mælkeallergiker. Mælk er slimdannende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende og fedende. Calciumtilskuddet kan fås fra grøntsager, og for meget calcium giver åreforkalkning.
Den, der ikke er herre over sin mave, kan heller ikke være herre over sin personlighed. 

DYREVELFÆRD

En tilstand af komplet mental og fysisk helbred, hvor dyret er i fuldstændig harmoni med dets omgivelser.
Dyrevelfærd er et menneskeligt ansvar, der omfatter alle sider af dyrs velvære og trivsel inklusive gode stalde, pasning, fodring, sygdomsforebyggelse og behandling, ansvarlig pleje, human behandling, og når det er nødvendigt, human aflivning. Transport under 50 km til slagteri.

SMERTER HOS DYR. 

Kanylekriteriet: den smerte, lidelse eller angst, der forårsages af at en kanyle der indføres i dyrets krop, anses for at udgøre grænsen for hvornår en aktivitet falder ind under reglerne om dyreforsøg og bedøvelse.

I Bekendtgørelse at Lov om værn for dyr:  § 8, stk. 3 (no. 335 af 8 juli 1983) står der: 
Kastration kan foretages uden bedøvelse. såfremt det drejer sig om tyre som ikke er over 1 år gamle. væddere og orner, som ikke er over 6 måneder gamle, hunde, som ikke er over 2 måneder gamle, og bortset fra heste (der jo sparker), andre ikke særligt nævnte dyr, som ikke er over 4 måneder gamle, og kupering af hundehaler de første 4 dage efter fødsel uden bedøvelse.
En krads omgang.

DYRLÆGEETIK

Det er virkelig en dumdristig praktiserende dyrlæge, der ikke ved, at han ved at vælge at følge diktatet fra sin egen samvittighed, kan udsætte sig selv for censur fra kollegaer, eller det der er værre.

ÅREFORKALKNING. 

Pesticider (sprøjtegifte) hæmmer enzymet cholesterolesterhydrolase, hvilket resulterer i forringet cholesterol stofskifte med større aflejringer (åreforkalkning) i karrene til følge. Vil man undgå dette bør man spise økologisk.

PESTICIDER OG IMMUNFORSVAR. 

Hvis jeg skulle udpege en klasse af kemikalier, der har forårsaget flest miljøsygdomme, og nogle af de mest alvorlige tilfælde skulle det være pesticider. Som en klasse af kemikalier der besidder mange forskellige strukturer, blev de oprindeligt fremstillet til kemisk krigsførelse. Så de er anti-liv, biologiske giftstoffer til at begynde med. Som sædvanlig, der er mange grunde til at de kan være så farlige og alligevel gennemtrænger de hver del af vort miljø.

På verdensplan bruges der mindst 3 milliarder kilo gift om året, hvilket vil sige mindst ½ kilo til hver voksen og barn. Pesticider giver hos børn flere infektioner (ører) og svækket immunforsvar. Børnene danner ikke antistoffer ved vaccination.

Af slagtesvinene får 38 % sygdomsbemærkninger, hvilket tyder på svækket immunforsvar. De fodres alle med foder indeholdende pesticider, undtagen de økologiske grise.

Mange grundvandsprøver indeholder pesticider og grænseværdierne, der burde være nul, er misvisende i alle henseender, da vi også indtager pesticider hver gang vi spiser - undtaget er økologisk mad.
Den daglige dosis af pesticider ødelægger vores immunforsvar.