|
Debat vedr. kastrering af smågrise Svar på indlæg fra Laila Matzigkeit i Ekstra Bladet Jeg har nu arbejdet med dyr i næsten 40 år. På mine forældres gård i Vejen som de havde i 45 år, kastrerede min far mange grise på den modbydelige måde, uden bedøvelse, og det er forbundet med store smerter kan jeg sige dig. Jeg kan også sige dig at Henrik B. Simonsen som har været Præsident i Dyrenes Beskyttelse har arbejdet med de sager i længere tid på Landbohøjskolen i København, og da man opdagede at han og en anden arbejdede med smertevoldene forsøg, blev han ganske simpel smidt ud, for det ville medlemmerne ikke finde sig i. Jeg har været i Komiteen mod Dyreforsøg siden 1975, og startede Alle Dyrs Ret i 1992. Naturligvis har alle dyr følelser og kan registre smerte, det ved vi der har med dyr at gøre, uanset om du mener det er smerte eller de er bange, naturligvis går de tilbage til flokken bagefter, hvor skulle de ellers gå hen. Nu har du naturligvis ikke muligheden for at afprøve det på dig selv, da du jo er en kvinde, men da du jo ikke har følelser selv, bør du nok gå stille med dørene, før du udtaler dig om dyr. Formand for Dyreværnsforeningen
Dyrskuet i Roskilde Hvidovre d. 6/6 - 2009
Til sådan et skue kommer kun de fineste dyr og gode mennesker for at vise deres allerbedste dyr frem, men her prøvede politiet at måle om vognene var i orden, strøelse i form af savsmuld, og en vogn var 5 centimeter for bred, jeg talte med flere landmænd som undrede sig over deres opførsel, og hvem der havde sat det i stand. Normalt gider politiet jo ikke rykke ud til dyreværnssager, det har jeg megen erfaring med fra hele landet, vi render hovedet imod næsten ligegyldig hvor i landet vi anmelder dyreværnssager, man er simpel hen ikke giret til at tage sig af dyr, derfor ønsker vi også et Dyreværnspoliti, Vi har afleveret 46.000 til Lene Espersen, og nu har vi cirka 24.000 igen, så vi nærmer os 100.000 fra hele landet, det skal være dyrlæger der er gået på pension, og landmænd som har hjertet på rette sted, som ikke skal have nogen løn for det, og jeg vil naturligvis med i det, da det er mig der har startet det, og så skulle vi kunne tilkalde politiet når vi fik brug for dem i sager med problemer med at komme ind. Men ellers skulle vi kunne nøjes med Dyrlæger som tør lukke mundet op uden at miste en kunde, for sådan er det i dag, ingen tør sige noget og politiet skjuler normalt de mennesker der overtræder loven, læs f.eks. på www.alledyrsret.dk, år 2008, hvor hundene fra Guldborg som sad i ståltrådsbure i kældere på aviser, her gjorde politiet intet !!!! De 7 hunde blev aflivet, ikke på politiets opfordring, men af kvinden som ejede dem. Kvinden som ejede dem arbejdede nemlig i Dansk Kennel Klub i kreds 10, og havde til opgave at gå ud til folk for at fortælle dem, hvordan man skal behandle sine hunde !!!!! Nu er hun fyret, man mente ikke det var godt at jeg gik til pressen med det, men når man ved at politiet ikke ville gøre noget, mener jeg straffen måtte være forsiden af Nykøbing Falster Folketidende, politiet udtalte til dyrlægen som aflivede de 7 hunde, at de ikke måtte oplyse mig om hundenes tilstand, da jeg ikke var part i sagen, og i øvrigt ikke var klageberettiget, det vil sige at politiet også her, holder hånden over forbryderne !!!!! Men i Roskilde var det jo meget vigtig, her kunne man sætte 12 mand af trods mangel på betjente, og så var det endda tid til at læse aviser i arbejdstiden, jo det går sku´ rigtig godt. Formanden for Dyreværnsforeningen
Træning af Jagthunde med ræve Hvidovre d. 22/2 - 2009
Vi ved at dyr er kloge, og vi kan se det på dem, og vi kan føle med dem hvis vi vil. Ræve er meget kloge dyr, og bør på ingen måde træne med jagthunde, de bliver bange og angste, det er klarer overtrædelser af Dyreværnsloven af Lov nr. 386 af 6 juni 1991. i §1 står: Dyr skal behandles forsvarligt og beskytte bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rævene løber ofte 5 kilometer til hver side af dens grav, derfor må den stoppes med burræve. Ofte er jægerne ligeglade med dyrene !! - jeg har besøgt to jægere her d. 21/22 - 2009, og set deres hunde spæret inde i hundegårde, og de kommer kun ud i jagtperioden, hvorfor skal det ikke være en familie hund, som er en del af dem. En hund kan jo ikke løbe stærkt hvis den kun kommer ud to gange om året, - hvis den så gør det !!!! Se dyrene i øjnene og glem ikke deres spørgende øjne, og den måde de taler til dig på. Formand for Dyreværnsforeningen
Dyremishandlinger i Kina burde vi tage afstand fra ved at holde os borte! Hvem så ikke ”Flået levende fra Kina” i TV, hvor man stjal hunde og katte, og pelsede dem inden de var døde, man så også hvor de fangede dem, og slog dem bevidstløse i gaderne med køller og hev dem op i lastbiler med en vejer om halsen, og hvor de skar hundene op under maven uden bedøvelse, medens de skreg i vilden sky. Vi ved også at bjørne spærres inde, hvor de bliver tappet i sår de har fået skåret op i dagevis. Vi ser på markeder hunde i stålbure, og hvor man tramper på dem, så der kan være nogle flere i ståltrådsburene. Og sådan kunne jeg blive ved, men ingen vil hører sandheden kun sporten tæller, kunne vi samle os så de ser hvad vi mener om deres måde at passe dyr på, ville de få øjnene op. Vi ved naturligvis at andre lande også ødelægger dyrenes verden som i Canada hvor mange sælunger for tiden slåes ihjel med køller, og hvor de ofte pelses inden de er døde følelserne hænger ikke uden på tøjet heller der. Vi ser hundekampe, og bjørne og hunde kæmpe, hvor man trækker tænderne ud af bjørnen, for den må jo ikke beskadige hunden, da den jo skal bruges igen. Jo det er sandelig fine folk vi omgiver os med. Tag afstand kærer medborgere, så får du det bedre med dig selv. Formand for Dyreværnsforeningen
Koens elendige liv Det er dybt forstemmende, at stifte bekendtskab med formanden for Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsens bud på et godt liv for en ko (Pol. 2/4). Han degraderer simpelthen koen til en maskine, hvis hele indhold i tilværelsen skal være at levere sin mælk og sit kadaver til menneskeføde. Opfattelsen af dyr som dumme er udtryk for en utilladelig projektion fra en uforstandig menneskehjerne. Husdyrene er vores medskabninger og skal anstændigvis have mulighed for at få dækket bare en brøkdel af deres naturlige behov for oplevelser og sanseindtryk. De mennesker, som er begavet med indlevelsesevne, vil være i stand til at fremkomme med en kvalificeret vurdering af, hvad der bibringer dyrene en rimelig trivsel, og de andre må have nogle love og regler at gå efter. Læserbrev fra Politiken
Drop flæskestegen Når man tager debatten i medierne i betragtning, ser det ud til, at grænserne for hvad befolkningen vil acceptere af gener, ødelæggelser og umoral fra landbrugets side er ved at være overskredet. Danmarks Naturfredningsforening satte for et år siden et hold af eksperter til nærmere at undersøge, om dansk landbrug i realiteten kan betale sig. Konklusionerne, som måske kommer bag på dem, der har troet på påstandene om landbrugets lyksaligheder, var, at det kan det meget langt fra – alle de negative konsekvenser taget i betragtning (”Kan dansk landbrug betale sig?” DN). På jagtområdet bliver vi holdt grundigt for nar af alle de usandfærdigheder, der skal retfærdiggøre, at dyrene dræbes og mishandles som led i hobby, men heller ikke landbruget holder sig tilbage hvad angår fordrejninger, fortielser og usandfærdigheder. Hvem er de mennesker, der har hjerte til at behandle dyrene, sådan som det praktiseres på især de store, industrialiserede landbrug? Hvor er moralen, når de misbruger antibiotika og dermed udsætter os alle for en stor sundhedsmæssig fare? Hvorfor tror landmændene, at andre vil finde sig i gyllestanken fra deres kæmpebedrifter, der skal sikre dem et lidet respektabelt vellevned på bekostning af omkringboende, natur og miljø? Stanken af gylle går i kødet på dyrene, der ofte ikke indånder andet i deres sølle liv, men nogle mennesker vænner sig åbenbart til smagen. Alligevel vælger flere og flere kødet fra, og det er meget nemmere, end man tror. De helbredsmæssige gevinster er store, for man undgår den skadelige forrådnelse, kødet forårsager i den menneskelige fordøjelseskanal. Kød er nemlig kun egnet som overlevelseskost – ikke overforbrugskost. Læserbrev fra Sydsjællands Tidende
Pels og dyremishandling Mette Lisby beskriver i BT d. 11/3 de lidelser, som mink må igennem for at levere mennesker deres pels. Ræve har det om muligt endnu mere kummerligt end mink, når de opdrættes til pelsleverandører og størstedelen af de pelsbesætninger, der sidder på især overtøj, stammer fra mishandlede kinesiske hunde og katte, der ofte afpelses levende. Også Great Greenland bidrager til grusomhederne, idet det nu er afsløret, at der indgår pels fra køllenedslagtede og levendeflåede babysæler fra Canada i kollektionerne. Man må gøre sig klart, at når man anskaffer sig en pralepels fra rovdyr eller havpattedyr, bærer man et medansvar for de forfærdelige pinsler, dyrene har måttet igennem såvel i livet som ind i døden. Annette Illum Rosenmunthe
Mange dyr lider i sommervarmen, i særdeleshed hunde i biler - og hestene, der skal pukle med turister ved vestkysten !! Så er sommeren kommet til Danmark! Solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen stiger 25 grader, nogle gange meget mere. Vi bader og hygger os med så lidt hårdt fysisk arbejde som muligt, for heden er ulidelig for os mennesker, men Hov - der sidder en sød lille hund i en bil med lidt nedrullet vindue, temperaturen i bilen er tæt på 40 grader, eller nogle gange 50 grader, som ifølge eksperter kun tager 10 minutter at nå op på, i meget varme sommerdage. Det tænker ejeren ikke altid på, når hunden hopper glad ind i bilen. Om sommeren har hunden bedst af at være så lidt i bilen som muligt, da den ellers nemt kan få hedeslag med døden til følge, og det er der ingen hundeejer der ønsker for sin bedste ven. Her om sommeren skal man bare slappe af og gøre de ting man har lyst til! Det vrimler med udenlandske turister der skal nyde ferien, og de rideskoler der ligger tæt på vandet. Ejerne af disse steder skal virkelig tjene penge nu, for de ridelystne turister spytter godt i kassen, så for de usle mammon skal hestene gå fra morgen til aften med mennesker, hvor nogle af dem aldrig før har siddet på en hesteryg. Hestene har ikke altid den korrekte sadel på, dette giver tit sadelsår. Og rigtig tit tror folk at de håndterer en kobling, når de river og flår i de arme dyrs mundvige. Nogle heste står endda med sadel på om natten, - så er de hurtig klar til de morgenfriske der vil have en ridetur. Der er mange mennesker der synes det er hyggeligt at ride ved stranden.
Det er det også, men mange glemmer at tænke på, når
man tager en frisk galop tur langs vandet, er det ligeså hårdt
for hestens ben, som hvis man tog turen på ren asfalt!. Og
det gør man ikke hvis man har bare lidt respekt for hestene.
Lad os prøve at få de heste som går med turister, til at få en god arbejdsdag, hvor de ikke går uden vådt eller tørt, ved at boykotte de steder der ikke tænker på omsorgen. Hestene skal have fri i folden uden sadel og trense. De skal ikke være henvist til at være ejet af en profitmager, der ikke overholder dyreværnsloven. De selv samme dyr har meget tit, i deres vinterperioder, den samme tragiske omsorg. Det har vi set, selv de steder nogle af hestene bliver lånt ud til, formår man ikke altid at drage omsorg. Heldigvis findes der langt flere gode mennesker, som drager omsorg for deres og andres dyr. Da vi har mange problemer med udlejningssteder og hold af heste op langs vestkysten, håber vi på at folk forespørger eller anmelder til dyreværnsforeningen, hvis man oplever, at dyr lider nød. Dyreværnsforeningen
Taberkøer Allerførst må ordet taberko tilføjes i ordbogen. ”Føj til ordbog”, står der på computeren. Et nyt ord har set - ikke dagens lys – men mørkets kræfter. Det er synd for landmændene, for flere og flere køer reagerer på måden, de behandles på. Et symptom på fornedrelse og afmagt. Nu skal der sørme sættes ind med forskning & kroner, for taberkøer udgør en praktisk og økonomisk belastning for landmændene. Men hva` med køerne? Mon køerne i Indien lider samme skæbne. Jeg tror det næppe. Måske de videbegærlige forskere – med dollarstegn i øjnene – skulle slå et smut ud i den store verden og se hvordan en ko kan værdsættes og respekteres. I et indslag i Nyhederne d. 21. oktober 2005 blev det nævnt, at et stort forskningsprojekt i Foulum viser, at køer der ikke kommer på græs om sommeren har større risiko for at ende som taberkøer. Hvilket imponerende resultat efter et helt års forskning!!! Danske storbønder med blot en lille flig af samvittighed – jeg hælder til at de findes, men erkender dog gerne, at jeg kan være blændet af naivitet – må ønske sig at bo et sted, hvor ingen aner, hvad deres køer udsættes for. Det har altid været min overbevisning, at fra en malkeko (bryder mig slet ikke om ordet malkeko) føder sin første kalv, vil den være i en konstant depressiv psykose til den ender som udbrændt kasseret affald på et slagteri. Koen kælver og kalven fjernes. Savnet efter kalven må være kolossalt. Pjat, siger bønderne: ”Koen glemmer hurtigt”. Med sit udspændte kæmpeyver er koen – malkekoen – tvunget til at producere mælk til mælkedrankere, som ikke skænker koens lidelser een eneste tanke. Jeg vil tillade mig at påstå, at kun en meget begrænset del af landets civiliserede befolkning ved, at for at en ko kan give mælk, skal den føde en kalv om året. Relationen mellem ko og kalv er lig nul – kalven er jo et ”spildprodukt”, der fjernes fra sin mor, umiddelbart efter fødslen. Et nødvendigt onde for at mennesket kan stjæle koens mælk. Det gør ondt at være ko. af Anne-Mette Iversen
Alvorlige krænkelser af dyrevenner Det har gjort et betydeligt indtryk på os alle, at mennesker kan krænkes så meget på deres religiøse følelser, at de reagerer med at mobilisere et frygtindgydende, kollektivt had. I den forbindelse er det måske på sin plads at gøre opmærksom på, at man kan blive krænket af meget andet end nogle tegninger, og at eksempelvis dyrevenner krænkes dybt ind i sjælen, når de igen og igen konfronteres med mishandling og vanrøgt af dyr. Vi betragter dyrene som værgeløse medskabninger, som vi er forpligtede til at beskytte, og som vi omfatter med en kærlighed og respekt, der er os hellig. Alt for stiltiende finder vi os i at lide med dyrene, når vi ser dem blive pint og plaget med en ofte oprørende kynisme – såvel i livet som ind i døden. I årevis har vi kæmpet for dyrene, men er vist oppe imod kræfter, der er uden for enhver pædagogisk og moralsk rækkevidde. Tilsyneladende opfattes dyrene som genstande, der kan misbruges og udnyttes efter menneskets egocentriske forgodtbefindende. Noget tyder på, at vi er nødt til at tage helt andre midler i brug for at komme dyrene til undsætning og beskytte os selv imod de allergroveste krænkelser. Annette Illum Rosenmunthe
Svinebaroner forgylles Den utrættelige og kompetente forkæmper for natur og miljø, Kjeld Hansen, dokumenterer i sin kronik (Pol. 19/10) det, mange af os har haft en grum mistanke om: At det er svine- og andre baroner, der har formået at krige sig og tildele hinanden hovedparten af EU's landbrugsstøtte. På bekostning af de mere beskedne, nytænkende og samvittighedsfulde landbrug støttes stordrifter, hvor der jævnligt afsløres massive dyrevelfærdsproblemer, hvor der foruden gyllebeholdere nu etableres gyllelaguner, hvor man afspærrer for andre menneskers adgang til naturen, hvor man opdrætter millioner af skydefugle til sjov og underholdning og hvor endeløse, ensformige marker giftsprøjtes fra bl.a. helikopter. Naturrådet har i deres sidste vismandsrapport dokumenteret, at naturen aldrig har haft det værre end nu og altså bestemt ikke nyder godt af gældende praksis. Annette Illum Rosenmunthe
Stop massakren på skovduerne Første september er en stor dag for jægerne, for da går jagten på skovduer ind. Jeg fatter ikke, at jægerne ikke selv råber op og siger fra, for skovduerne har stadigvæk yngletid til ca. sidst i oktober. Det betyder, at tusinder af dueunger lider sultedøden, når forældrefuglene bliver skudt. Jægerne siger, at de kun skyder skovduer der flyver i flok - det skulle være et nogenlunde sikkert tegn på, at de ikke har unger på rede. Men disse etiske regler er der stort set ingen som overholder. Og hvem skal kontrollere om de overholdes? Jeg håber at miljøministeren snarest vil gribe ind og stoppe dette dyrplageri - og samtidig standse den gigantiske faunaforurening, som også foregår netop nu, hvor halvtamme fasaner, agerhøns og vildænder, som skal være levende skydeskiver ved jægernes morskabsjagter. Det skal være statsautoriserede jægere som hidkaldes, hvis der i områder er dyr, som formere sig uhensigtsmæssigt voldsomt. Carl Nielsen
HÅRD KONKURRENCE. En svinefabrikant fortalte mig følgende: Da jeg havde
de drægtige søer bundet inde i stalden, havde jeg betydelige
tab pga. hudafskrabninger, tarmslyng, lammelser, sår og hofteproblemer.
En canadisk landbrugsforsker har netop konstrueret en mekanisk so.
Det gør pattegrisenes antal uafhængige af antal patter hos
soen. Man får soen til at superovulere med hormonbehandling
og forudser en griseproduktion på 45 grise pr. so pr. år i
stedet for 16. Grisene frarøves deres mødre og bliver sat
i bure.
Jeg siger: mere plads, mere luft, mere lys. Dyrlæge Tage Anker Sørensen
Hørt hos dyrlægen: Han holdt med at spise for tre dage siden, og han holdt med at trække
vejret sidste nat.
Ønsker du at læse flere læserbreve eller artikler fra dyrlæge Tage Anker Sørensen så klik HER
Forskellige holdninger til dyr H.C. Andersen, vores geniale og ejendommeligt bevidste forfatter, sagde om dyr, at de kan være lige så fornuftige som mennesket og til tider langt mere følelsesfulde. De vidt forskellige holdninger til dyr, der eksisterer, kommer til udtryk i mange sammenhænge. Landmænd giver sig selv lov til at holde svin under forhold, hvor dyrene sultes og får åbne liggesår, og jægere finder det sjovt og underholdene at bruge dyr som levende skydeskiver. Pelsen flås af endnu levende babysæler, og forsøgsdyr af mange racer påføres pinefulde sygdomme i bestræbelserne for at befri mennesket for ethvert ubehag og give status og udkomme til forskerne. Endelig, når et dyr er godt og grundigt misbrugt, venter der det en strabadserende rejse til Langtbortistan, før det får lov at slippe for livet. Forståeligt nok fyldes mange dyrevenner af tiltagende mismod og livslede forårsaget af medmenneskers kyniske udnyttelse af dyrene, der rettelig har krav på betydelig mere respekt og empati. Annette Illum Rosenmunthe
En syg smag Endnu en restaurant med dyremishandlingsproduktet foie gras på menuen har af Politikens anmelder fået topkarakter. Restauranten blacklistes prompte af flere dyreværnsforeninger, og køkkenchefen bombarderes med protestopringninger og e-mails. Ofte forgæves, for også køkkenchefer ligger under for madsnobberi og profitinteresser. Med uspolerede smagsløg har jeg prøvesmagt fedtleveren – på en restaurant med priserne helt i top, maden serveret i mønstre på tallerkenen og alenlange forklaringer om tilberedelsen, som skal retfærdiggøre prisen. Det var vammelt – ja, simpelthen modbydeligt! Leveren er som bekendt kroppens afgiftningsorgan, og det fornægter sig ikke. At organet oven i købet er sygt og dyret stærkt lidende, gør ikke produktet mere delikat. De mennesker, der følelseskoldt og egocentrisk tilbeder fedtlever, der er forbudt at producere i Danmark, er formentlig ofre for de kredsløbsforstyrrelser, der følger i kølvandet på indtagelsen af animalske fedtprodukter. De er efter min bedste overbevisning også medløbere i ”Kejserens nye klæder”. Annette Illum Rosenmunthe
Her er et citat fra bogen om Tipperne af biologerne Jens Gregersen og Niels Hannow: - - - - - - På Værnengene går jagten ind Tirsdag, den 10. september En ung Sølvmåge kan lige netop flyve lavt hen over vandet. Den er sikkert til at fange, men skulle man løbe efter alt det anskudte, kom man nok ikke hjem. Hættemåger ligger der efterhånden den ene efter den anden af. Nogle friskskudte, andre gamle kadavere fyldt af maddiker. Også en enkelt Sortterne. Dem skydes der også efter, hvad de så end kan forveksles med. Svaler måske. Af Almindelig Ryle er adskillige stangskudte, og ved hegnet beskyder tre jægere en flok. Utvivlsomt i god tro. Det er jo ikke så mange år siden, denne fugl blev totalfredet. Ude ved reservatets sydøstpids er alt trampet fladt, og der ligger dynger af patronhylstre. Samt ti Hættemåger og en Splitterne. Og ved nærmere eftersyn en Ryle trådt godt ned i dyndet. Een er jo ikke værd at tage med hjem, men jægeren skal nok have anskudt et par stykker i den flok, han pillede den ud af. En enkelt Rødben humper et stykke ude, men ser ud til at flyve udmærket. I en indsø ligger resterne af en nyskudt Storspove, netop ekspederet af Rørhøgene. Der heller ikke selv går ram forbi. En vingeskudt Grågås måtte aflives. Småflokke græsser sorgløst få hundrede meter nord for Tipper-hegnet, mens jægerne kikker længselsfuldt efter de store fugle. De første ti Krikænder er mere eller mindre uflyvedygtige. Det bliver forståeligt, når man i smug iagttager, hvor store afstande der skydes på. En Gråand ville ikke lette. Den kom dog besværet på vingerne. Det viste sig at være en Knarand. Denne ellers sjældne fugl har været en dagligdags oplevelse, endda i antal, der ikke tidligere har været kendt. En Strandskade må aflives, fordi dens højre vinge slæbte efter den i en tynd trevl. En Hvidklire blev netop ordnet af Rørhøgene. En anden var stangskudt, et jagtord, der betyder, at benene er skudt i stykker. Midt på Tippesande går en Klyde, der mangler et ben. Det andet har den svært ved at støtte på. Den flyver rundt og har vanskeligt ved at lande i det lave vand. Én ud af fem gange lykkes det den at komme til at støtte, de andre falder den hjælpeløst omkuld. Til sidst sætter den sig på en kortgræsset knold ... og afventer Rørhøgens komme. - - - - - - Denne beretning viser hvor svinsk jagt kan foregå, og især
på steder hvor alm. mennesker ikke har adgang.
Der anskydes eksempelvis alene af gråænder 380.000 stk. årligt, hvortil skal lægges alle dem, hvor haglene er gået helt igennem efter bl.a. at have bortskudt benene samt dem, der er anskudt og senere fundet og fjernet" DMU bruger røntgenfoto til registrere de anskudte fugle, så
det er kun dem der sider hagl i der tælles med !!
Klemt landmand opgiver kamp mod systemet Af Stine Daugaard - Jyllands Posten En vestjysk landmand har gennem flere år forsøgt at få lov til at udskyde øremærkningen af sit kvæg, fordi det går frit som led i naturpleje. Det har kostet ham næsten en kvart million kroner. I knap tre år har landmand Bertel Jensen fra Troldhede mellem
Skjern og Herning kæmpet mod myndighederne. Pris: Knap en kvart
million kroner. Nu giver han op.
De holder pil, fyr og birk nede, og det giver plads til sjældne planter som otteradet ulvefod, bakkegøgeurt og soldug. Det kaldes naturpleje og er med til at bevare det danske kulturlandskab. For hvis området bare blev hegnet ind og fik lov at stå, ville det gro til med buske og træer, lukke de mange lysninger til og give de sjældne planter sværere betingelser. Det er den naturpleje, som efterhånden har kostet Bertel Jensen næsten 250.000 kr. siden 1999. Mødrene bliver farlige
Han understreger, at han går ind for øremærkning. Han ønsker bare at vente med at sætte de gule plasticskilte i ørerne på de kalve, som bliver født i sommermånederne, senest til de kommer i stald om efteråret. Argumentet for, at den udskudte mærkning er harmløs, er, at hans besætning er lukket og erklæret sygdomsfri. Ingen kreaturer bliver solgt, men i stedet sendt direkte på slagteriet. Derfor nej
"Jeg fik det endelige afslag på mine klager til Fødevareministeriet
over sanktionerne for små 14 dage siden. Så nu vil jeg slå
besætningen ned og sige, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Vi kan
ikke lave naturpleje under de betingelser, og vi kan ikke have kødkvæg
uden at få EU-tilskud, så løber det ikke rundt,"
De første 13 kvier fra besætningen har allerede måtte lade livet. "Jeg frygter, at området herude får lov at gro til igen. Det er sket to gange i de mere end 50 år, jeg har boet herude. Og så skal det ryddes for offentlige kroner. For jeg tror, det bliver svært at finde en anden landmand, som vil overtage efter mig," ærgrer Bertel Jensen sig. Skovfoged Kim Egefjord fra Skov- og Naturstyrelsen har arbejdet med kreaturer i naturplejen gennem 25 år. Hensyn til praksis
Også han har oplevet de kraftige moderinstinkter, som køer udvikler i kalvens første dage. "Der skal ikke være tale om en generel carte blanche, men i særlige tilfælde er der behov for elastik i reglerne," vurderer han. De sidste kramper
Som en sidste krampetrækning vil Bertel Jensen bruge yderligere 20.000 kr. i sin kamp i den kommende sommer. Pengene skal bruges på hjemmesider og anden information, hvor han vil sætte fokus på, hvilken betydning, han mener, love og regler har for den danske natur.
Dyrlæger kritisere nu også politiets passivitet i dyreværnssager !! Nogle af de mere samvittighedsfulde dyrlæger, kritisere ligesom
Alle Dyrs Ret også politiets passivitet i dyreværnssager.
Vær med til at samle underskrifter ind for oprettelsen af et Dyreværnspoliti, - de første 20.000 har skrevet under, og vi kan bruge mange flere underskrifter, - er der nok der skriver under, er politikkerne simpelthen nød til at gennemføre det !!
Dette læserbrev er et svar på Dyrenes Beskyttelses kredsformand Torben Elmedals kommentar i Holbæk Amts Venstreblad mfl. bl.a. angående en losseplads ved Audebo, hvor tusindvis af måger og andre fugle dør en pinefuld død i nogle kæmpe net, som man har spændt hen over lossepladsen. Dyremishandlingen blev meldt til politiet i december 2001 af Alle Dyrs Ret, og det er kredsformand Torben Elmedal i Dyrenes Beskyttelse utilfreds med, - ja man skulle tro det var løgn !! ----------------------- Som vinden blæser… Dyrenes Beskyttelses kredsformand Torben Elmedal, udtaler sig som vinden
blæser!
På lossepladsen i Audebo sker der en klar overtrædelse, som Flensted fra Ornitologisk Forening bakker mig 100 pct. op i. Der har man et kæmpe net spændt ud over lossepladsen, hvor tusinder af fugle hænger fast og dør sultedøden, (det sker dog at de ansatte går ud og prøver at skyde dem til døde), og et sådant net fanger ikke bare måger, men der fanges mange andre fredede fugle, og som Flensted også udtaler, så er vores hættemåge bestand så langt nede, at det er alarmerende, og også her må vi naturligvis gribe ind. Dyrene har kun os, og vi skal tale dyrenes sag, ellers kan vi lige så
godt finde et andet arbejde.
Dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991:
§ 2. Dyr skal behandles omsorgsfuldt, står der -
Jeg sover godt om natten, men først når mit arbejde er tilendebragt, uanset om det er lørdag-søndag eller nat. Jeg lukker ikke op kl. 10.00 formiddag og lukker kl. 15.00. Nej, hr. Elmedal, der er ikke tid på lidelser, hverken hos dyr eller mennesker. Jeg tager mit arbejde som et kald - jeg er murermester og dyreværnsmand på en gang - her er ingen fritid. Jeg skal ikke ud at handle eller vaske bil, eller på ferie, når folk kalder på mig om dyr i nød; sådan er der desværre nogen der har det i de lidt større foreninger. jeg har altid følt, at mine medlemmer skal være tilfredse med mig og mit arbejde - så har man det godt med sig selv. Formanden for Dyreværnsforeningen
BSE mord på uskyldige Jeg mener Ritt Bjerregaard, Preben Willeberg, og Kaj Ole Petersen, har fået kogalskab, så derfor er vi nød til at slå hele folketinget ned, idet de har spist af det samme foder, - jo det er efter mit skøn en køn samling uvidende dummenikker. Ingen har travlt med fodret, hvor sygdommen naturligvis kommer fra, for det er svært at undersøge siger man. For det første ved landmændene jo hvor de får fodret fra, det giver sig selv på de regninger de får gennem årene, og får jeg disse oplysninger, skal jeg med glæde hænge dem ud, for nogen må jo tage en beslutning, men det er som om de er fredet i klasse A. Men vi i Alle Dyrs Ret kæmper for retfærdighed, og tro det eller lad være, vi nævner de navne når vi har dem, det er ikke nok at gå med slips og hvid skjorte, det er man ikke fredet af, - de er for os værre end selskabstømmere. Der har nu været 5 BSE besætninger; hvor kun en var syg, og derfor må det naturligvis være nok at udtage den ko, det siger sig selv. Vi sender jo heller ikke hele familien på sygehus blot fordi en i familien bliver syg, men det burde man måske når de har spist den samme mad ?? Man kunne jo også stille den klausul at disse besætninger
ikke måtte slagtes i tre år, og så tage prøver
igen, som det jo også sker i dag på slagterierne. Normalt
vil vi gerne i Danmark ligne de andre lande, men her er det som om man
tror man ved alt selv.
I Ringsted kom fire ud af gangen, den første fik sprøjten medens de andre så på, to af dem brølede højlydt og de andre stod med hævet hoved, - de stod som var de gået ud på for tynd is der ikke kunne bære dem. Da jeg blev jaget væk af politiet, fik jeg lov af naboen til at stå på hans grund, og med kikkert og foto lavede jeg det jeg ville, på lovlig vis. Hvorfor og med hvilken begrundelse tillader man fra det Dyreetiske Råds
side, at dyr der skal slåes ned ikke har samme krav på
en så hurtig og smertefri død som muligt med et absolut minimum
af angst og utryghed og stress, som dyr der slagtes på almindelig
vis ????
Formanden for Dyreværnsforeningen
Advarsel til skovgæster og trafikanter. Bukkejagten er gået ind, og efter at have stiftet bekendtskab med en jægers egen beskrivelse af situationen før en jagt, føler jeg det påkrævet med en advarsel til det store flertal af mine medmennesker, der ikke skyder dyr som fritidsaktivitet. Beskrivelsen har jeg fra bladet Jagt og Natur, aprilnummeret. Den lyder: "Mange af os kender situationen: Klokken er 2 om natten, de sidste øller er for længst drukket, den polske vært ligger under bordet, og vi har grinet af de samme sjofle vittigheder tre gange i løbet af aftenen. Fordrukken tavshed har sænket sig over selskabet ved tanken om, at jagten starter igen om to timer". Her er vi nok kommet nærmere sandheden om jagtudøvelse i praksis end det skønmaleri, der altid stereotypt gengives om naturoplevelser og vildtpleje som jagtens forudsætning. Jægerens respekt for dyr og mennesker kan tilsyneladende ligge på et meget lille sted. Annette Illum Rosenmunthe (Et læserbrev fra de Sjællandske Dagblade)
Dyrevelfærd og dyrenes intelligens. Dyrlæge Jørgen Schou skriver den 6/3 i Holbæk Amts Venstreblad, at storproduktion i landbruget giver mere dyrevelfærd. Nu ved de fleste at dette ikke svare til fakta. Der findes heldigvis enkelte storproducenter af større dyr (med løsdrift mm.), der har en højere dyrevelfærd, men det er bestemt ikke den generelle standard, det er alle dyreværnsforeninger og nogle dyrlæger da også enige om, som f.eks. dyrlæge Aage Juhl Jørgensen (Borbjerg), der modigt har kritiseret dyremishandlingen i en del landbrug og på slagterierne. Det er jo desværre sådan at dyrlægerne i Danmark ikke er helt upartiske, da de skal leve af at arbejde for landmændene, og der er ikke mange landmænd der vil ringe efter en kritisk dyrlæge. Jørgen Schou forsøger at blåstemple den nuværende dyreproduktion ved at skrive: "velfærd skal vurderes af dyrets hjerne, ikke af menneskers" Der er lavet meget lidt forskning omkring dyrenes intelligens, fordi
der ikke penge i det (tværtimod).
Et andet forsøg der blev udført, var på University of Arizona i USA med papegøjer, som man har lært over 100 ord, samt betydningen af disse ord. Man kan f.eks. få papegøjerne til at tælle alle genstande af et bestemt materiale, og samtidig kun af en bestemt farve, ud af et større udvalg af materialer og farver!! Der var mange andre spændende forsøg, og lederen af forsøgene
(Irene Pepperberg Ph.D), sluttede med at konstatere, at nu var det ikke
mere så nedværdigende at blive kaldt en "kyllingehjerne".
Det er også bevist at dyrene kan huske de mennesker der har gjort dem ondt, f.eks. ved man at duerne kan huske de jægere der jævnligt jager dem, ja men har endda set at nogle duer allerede kan kende jægeren, når han kommer kørende i sin bil !! Så Jørgen Schou skal vist være lidt forsigtig med at dømme om dyrenes intelligens, hukommelse og opfattelsesevne, for det ved selv dyrlægerne ikke nok om. Læserbrev fra Holbæk Amts Venstreblad
De hemmelige Dyreforsøg !! I Journalen på DR 1 tv den 12/9, i programmet "De hemmelige Dyreforsøg",
kom følgende oplysninger frem:
I Dyreforsøgstilsynet, der er dyrenes eneste garant for at de ikke lider overlast, sider bl.a. Ove Svendsen der er ejer af Scantox, et firma med 90 ansatte, der lever af at lave dyreforsøg, og han får lov til at godkende sine egne projekter, og det bliver være endnu, den samme mand har Dyreforsøgstilsynet fået anbragt nede i EU, i et center til forskning i forsøg uden dyr, en mand der har de modsatte interesser, Alt foregår mere eller mindre med ministeriets tilladelse, eller man lukker øjnene, smertegrænsen er nået, jeg er ikke særlig stolt over at være Dansker, - er du ? Dyrene er fuldstændig forsvarsløse væsner, der er
underlagt os mennesker, derfor er vi 100 % ansvarlige for den manglende
kontrol, opsyn, og for de begåede forbrydelser.
"Et lands storhed og dets moralske fremskridt, kan bedømmes på den måde dyrene bliver behandlet." Citat af Mahatma Gandhi (Læserbrevet er fra Aktuelt)
Uetisk dyre og æg produktion !! I DR-Dokumentar på DR 1 tv den 24/5, så vi programmet "Ministerens syge plan" om salmonella problemer med æg. En ting er at planen ikke virker, en anden er den ufattelige dyremishandling, hvormed hele denne produktion foregår. Paragraf 1, 2, 3, og 20 i dyreværnsloven er her så groft overtrådt, at det er hårrejsende, og det er total mangel på respekt for andre væsners liv. Jeg begynder bedre at forstå dyreværns-aktivisterne, Jeg går dog ikke ind for deres metoder, selv om det er ved at være så slemt, at man må gribe til nødret, så kære medmennesker grib pen og papir og skriv til justits og fødevareminister og andre politikere, råb dem op, og fortæl dem at det her svineri vil vi ikke finde os i mere. Smertegrænsen er nået, kæmpe farme med 50000 høns,
der går så tæt at man ikke kan se gulvet, kyllinger og
høns håndteres som var det affald der skulle smides ud på
lossepladsen.
Fremover vil jeg købe mine æg hos en lille hønseavler, der behandler sine dyr ordentligt, om der er salmonella i et enkelt æg er af mindre betydning, da jeg altid koger dem. (Læserbrevet er fra Kalundborg Folkeblad)
Jægerne vasker hænder !! Det er meget betænkeligt at se hvordan jægerne med deres
formand Kristian Raunkjær i spidsen, har travlt med at vaske hænder
for at forbedre deres image, efter den tragiske ulykke hvor en 9 års
dreng blev skudt ved Mogenstrup af en jæger.
(Læserbrevet er fra Kalundborg Folkeblad)
Mor Danmark - dit svin !! Det var overskriften til Journalen på DR 1 tv den 18 / 10, og
vi så at der lever 1.102.000 søer i Danmark, 550.000 slagtes
om året og 25 % af dem, 112.000 stk. er så dårlige
at de ikke kan transporteres til slagteriet og må skydes i stalden.
(Læserbrevet er fra Sjællands Tidende)
Brev til Folketingets ombudsmand vedrørende
rituelle slagtninger!
Resume:
Med andre ord:
Med venlig hilsen Axel - Erik Sørensen
Læserbrev i Landsbladet Af Formand Axel-Erik Sørensen I Spanien har man tyrefægtning og gedekastning fra kirketårne,
og det støtter Danmark med rigtige mange penge i form af handyr-præmie
til tyrekalve.
EU-ministre på anklagebanken Af Anne Mette Skipper
Geneve, mandag
|
Alle
Dyrs Ret (Åbner startsiden i et nyt vindue).